I forhold til at Quantic Dream tilsyneladende har to massive produktioner i støbeskeen, og fortsætter med at være udgiver for en række mindre studier, så har de i en årrække opereret uafhængigt. Men de dage er nu slut, for studiet er nu officielt opkøbt af kinesiske NetEase.
Det er blevet afsløret via et blogindlæg, men her fremgår det samtidig ret eksplicit, at de fortsætter med at operere uafhængigt af den bredere organisation, og at samtlige kreative beslutninger fortsat træffes af David Cage og Guillaume de Fondaumière.
En af grundene til at NetEase har fået lov til at købe så stort ind er angiveligt at Quantic Dream ønsker flere ressourcer til at udvikle blandt andet Star Wars Eclipse, men udover at de kommer til at "retain our independence in terms of our editorial line, the artistic direction of our projects and the management of the studio," så er der ikke så mange specifikke detaljer.