Square Enix melder om overskud

Takket være Deus Ex og Final Fantasy
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-05-14

Der er gode nyheder fra den japanske udgiver Square Enix. De har netop udsendt deres seneste årsrapport, og her kan man læse, at firmaet har vendt den kedelige tendens fra året forinden, og er kommet ud af det seneste år med et flot overskud.

Overskudet lyder på 6 milliarder yen, svarende til cirka 430 millioner kroner - hvor man året forinden havde et underskud på hele 12 milliarder yen.

Det er især Deus Ex: Human Revolution og Final Fantasy XIII-2, der har hjulpet det gode resultat på vej. Førstnævnte har solgt 2,18 millioner eksemplarer siden det udkom i august måned.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage