Vi ved allerede at lørdagens Forward-udsendelse vil byde på en afsløring af "the future of Assassin's Creed", som lader til at være mere end bare det kommende Assassin's Creed Mirage.
Hvorimod de fleste nok tænker at dette er Assassin's Creed Infinity, så peger et nyt rygte i retning af noget helt andet. Flere kilder har bekræftet overfor Bloomberg og Try Hard Guides at der er to spil som er en del af Infinity, som afsløres under udsendelsen.
Det ene er Project Red, og udvikles af Ubisoft Quebec, som lavede Odyssey, og det foregår i det feudale Japan. Det andet hedder Project Hexe, og det foregår åbenbart under heksejagten ved afslutningen på det det romerske imperiums storhedstid.
Begge spil er en del af Infinity, men betragtes angiveligt som separate, som igen afføder spørgsmålet om hvad Infinity reelt set er. Vi kommer i hvert fald til at høre mere inden længe.