Kedelig bug i Diablo III

Kan crashe hele spillet
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-05-15

Brugere på Battle.net melder om en irriterende bug i det just udkomne Diablo III. Buggen indtræffer, når man taler med en Templar tidligt i spillet og giver ham et skjold, hvorefter spillet crasher, og det bliver umuligt at logge ind igen.

Blizzard undersøger lige nu sagen, og retter forhåbentlig buggen snart. Tilsyneladende er buggen forholdsvis sjælden - undertegnede har i hvert fald uden problemer udstyret sin Templar med adskillige skjolde.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage