Amalur-udvikler i pengeproblemer

Forhandler med staten
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-05-15

38 Studios, der står bag Kingdoms of Amalur: Reckoning, har tilsyneladende ondt i tegnebogen. Derfor ligger studiet i øjeblikket i forhandlinger med den lokale regering i delstaten Rhode Island, hvor de har hjemme, skriver NBC. Regeringen i Rhode Island har tidligere stillet garanti for et større lån til 38 Studios, men præcis hvad de nuværende forhandlinger går ud på, vides ikke.

"Vi arbejder altid på at holde firmaer i Rhode Island solvente, og det gør vi også med 38 Studios", siger Rhode Islands guvernør Lincoln Chafee.

Reckoning solgte 410.000 eksemplarer i USA på tværs af alle formater, og har muligvis ikke været den succes, studiet håbede på.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage