Ved at grave i DICE-udviklernes LinkedIn-profiler har Gamerzines fundet omtale af flere spil som endnu ikke er annoncerede - herunder Battlefield: Bad Company 3 og Mirror's Edge 2.
Blandt andet nævnes udviklingen af et såkaldt "crowd system" til Unreal Engine 3-motoren samt leaderboards og minispil til Mirror's Edge 2, mens der ikke er nogen specifikke detaljer om, hvad de har arbejdet på til Bad Company 3.
Ingen af spillene er formelt annoncerede af EA. Med al det krudt både DICE og EA har brugt på Frostbite 2-grafikmotoren lyder det i vores ører desuden lidt underligt, at et eventuelt Mirror's Edge 2 skulle bygge på Unreal Engine 3. Hvordan tolker I den oplysning, oh kloge læsere?