Engelsk konkurrencekommission starter officielt udvidet undersøgelse af Microsofts Activision-handel

Sony fryder sig nærmest i en responderende meddelelse.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-09-17

Alt tyder på at EU står til at godkende Microsofts handel af Activision Blizzard inden længe, men vi har vidst i noget tid at det særligt i England ikke kommer til at blive helt lige så let. Faktisk forholder det sig nu sådan, at undersøgelsen af handlens konsekvenser, eller mangel på samme, for markedet nu skal udvides.

Competition and Markets Authority (CMA) har officielt afsløret, via VGC, at undersøgelsen udvides, og derfor nedsætter de nu en uafhængig kommission, et panel, der skal evaluere, og gå langt mere i detaljerne med implikationerne af handlen, skulle den gå igennem.

"The CMA has referred the anticipated acquisition by Microsoft Corporation of Activision Blizzard, Inc. for an in-depth investigation, on the basis that, on the information currently available to it, it is or may be the case that this Merger may be expected to result in a substantial lessening of competition within a market or markets in the United Kingdom," siger de.

Sony fryder sig over den udvidede undersøgelse, og har sagt følgende i en meddelelse til GamesIndustry:

"By giving Microsoft control of Activision games like Call of Duty, this deal would have major negative implications for gamers and the future of the gaming industry. We want to guarantee PlayStation gamers continue to have the highest quality gaming experience, and we appreciate the CMA's focus on protecting gamers."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage