2K Games har løftet sløret for hele to særlige udgaver af det kommende Borderlands 2. Den første hedder Collector's Edition, og indeholder blandt andet klistermærker, artbook, tegneserie-download, et kort over Pandora i stof og en Bubblehead-figur af våbenhandleren Marcus.
Den anden version hedder Ultimate Loot Chest og indeholder alt fra Collector's-udgaven, samt steelcase, en kasse til bubblehead-figuren, en replica loot-kiste (der er stor nok til at indeholde en gravhund) og meget, meget andet. Du kan se billeder af hele molevitten nedenfor. Skal du have en samlerudgave af Borderlands 2?
<bild></bild>