Tidligere på ugen kom det frem, at Kingdoms of Amalur: Reckoning-udvikleren 38 Studios var i økonomiske problemer, og nu står det klart hvor store de rent faktisk er.
Tilbage i 2010 lånte 38 Studios $75 millioner af staten Rhode Islands Economic Development Council, og selskabet har ikke råd til den seneste afbetaling på $1,125 millioner.
Samtidigt har 38 Studios tilsyneladende heller ikke råd til at betale sine ansattes løn, skriver Joystiq. Alle midlertidige og tidsbegrænsede ansættelser blev opsagt tidligere på ugen, skriver de.