RTX Remix er navnet på et stykke software der kommer "snart". Det gør det muligt at laver remaster udgaver og især mods til gamle spil, helt tilbage til DirectX 8, og det er meget tydeligt at Nvidia primært har tænkt på folk der laver mods til PC spil som det primære publikum.
Det man gør, meget overordnet, er at optage områder i et spil, geometrien, lys, og så videre, og sende renderingsinformationerne i spillet ind i RTX Remix, der herefter genskaber det hele, men med moderne texture, rendering, refektion og lys. Det bliver konverteret til den åbne standard USD, og er nu klar til modifikation. Herfra kan de importeres tilbage ind i RTX Remix og Nvidias Omniverse system der understøter ikke bare Ray Tracing, men Blender, Meya og Unreal Engine. Både objekter og teksture kan nu bearbejdes og erstattes, og gives nye egenskaber når det kommer til skygger eller lys, og giver moddere et ensartet uniformt arbejdsområde der skulle gøre det nemmere at modificere og forbedre på tingene uden at skulle lære 3D modellering fra bunden.
Nvidia skjuler dog ikke at mange teksture og overflader skal have fysik-baseret rendering, da de ofte bare er skabt som farver, og ikke har evner så som reflektioner eller afgivelse af lys.
AI baseret teknologi er kommet for at blive, og RTX Remix kan igennem AI gøre det muligt at skabe 4K assets, også af ting der er påvirket af fysikkens love.
Nvidia har givet en række eksempler selv, men kun i enkelte scener og områder, der er dog ingen tvivl om at det vil gøre det muligt og realistisk at dine gamle favoritspil vil kunne opleves på ny - ret bogstaveligt, for de er ikke opdateret, men genskabt fra bunden på ny.

<bild></bild>
<bild></bild>