Et fysisk E3 har fået datoer for det kommende år

Det bliver en blanding imellem en branche- og forbrugermesse.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-09-27

Det har hele tiden været meningen at E3-messen ville vende tilbage som et fysisk event, men for ikke så lang tid siden skiftede ansvaret faktisk hænder, og det er nu ReedPop der står for at afvikle det. Men det har tydeligvis ikke rykket ved planerne, og E3 vender officielt tilbage.

Via en pressemeddelelse sendt til Gamereactor fremgår det, at de igen vil vil åbne fra d. 13-16 juni 2023, og det igen bliver i Los Angeles. Det bliver et fysisk event, som denne gang opdeles ret direkte imellem et messegulv for fans, og en del af messen udelukkende for presse.

Faktisk forholder det sig sådan, at der i to dage, d. 13-14 juni, kun er adgang for pressen. D. 15 juni åbnes der så for fans, og den sidste dag er udelukkende tiltænkt forbrugere.

ReedPop lover desuden at messen nu er mere tilgængelig for mindre udviklere, men hvad vi for alvor endnu ikke ved er om hvorvidt der kommer til at være pressekonferencer i det traditionelle format.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage