Billedet nedenfor blev fjernet fra Twitter næsten lige så hurtigt som det blev lagt op af @MATTYBOOSH fra Traveller's Tales, der står bag de populære Lego-spil.
Det viser controlleren til den kommende Nintendo Wii U, men med en ret betydelig ændring. De Nintendo 3DS-lignende styreknopper er blevet erstattet af traditionelle joysticks. Desuden sidder Start og Select på højrekanten i stedet forunder skærmen som tidligere. Vi noterer også en diode rundt om Home-knappen, der dog er slukket på fotoet.
Måske er det nogle af disse ændringer, Nintendo vil vise på E3 i juni? Eller måske er denne controller kun en del af udviklingskittet, der sendes til tredjepartsudviklere? Hvad tror du?