Stadig hemmeligheder i Arkham

Skjulte mysterier i Arkham City
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-05-21

Batman: Arkham City gemmer stadig på nogle hemmeligheder, som ingen spillere har fundet endnu. Det sagde spillets instruktør, Sefton Hill, i forbindelse med Kapow! Comic Con i London, skriver IGN.

"Nogle afhemmelighederne vi tog med, der var virkelig obskure, blev fundet i løbet af et par dage. Vi troede ikke at Scarecrow-koden nogensinde ville blive løst, men det tog kun to dage. Men der er stadig tre eller fire ting, som folk ikke har set endnu - nogle af dem er ret subtile. Der er en, vi havde med allerede i en af de første demoer, som ingen har fundet endnu - den er der hvis man leder længe nok".

Forgængeren Batman: Arkham Asylum havde et nu legendarisk easter egg, der direkte fortalte, hvor Arkham City ville foregå - men der gik over et år, før det blev fundet, og da var det tilmed kun fordi Rocksteady selv afslørede det.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage