Da banebrydende rapporter først begyndt at dukke op, der bare ramte toppen af isbjerget på de ringe arbejdsforhold hos Activision Blizzard, der senere skulle resultere i et utal af officielle undersøgelser og anklager, så havde virksomheden selv et ret hovent svar.
Det kom i første omgang fra firmaets CCO, Frances Townsend. Hun har tidligere tjent under George W. Bush' regering, og sad, sjovt nok, også formand for sammenslutningen af kvindelige ansatte hos Activision Blizzard, en rolle hun dog hurtigt trak sig fra.
Så hvorfor? Jo, i svaret kaldte hun søgsmålet for "truly meritless and irresponsible", som præsenterede "a distorted and untrue picture of our company, including factually incorrect, old, and out of context stories". Baseret på det bjerg af bevismateriale og udtalelser fra medarbejdere, så blev det her svar modtaget lunkent fra omverdenen.
Townsend skulle senere påstå at beskeden blev udarbejdet sammen med advokater, og at det "ikke lød som hende", men hun skulle kort efter, via sin Twitter, udgive en artikel ved navn "the problem with whistleblowing", som heller ikke gik alt for godt.
Bloomberg kan nu slå fast at Townsend trækker sig med øjeblikkelig virkning som CCO. Hun forbliver dog Senior Adviser for Bobby Kotick, men heller ej han forventes at blive siddende efter at handlen går igennem til sommer.