For nylig løftede CD Projekt RED det store slør for de mange projekter der udgør studiets samlede portefolie de næste mange, mange år, og udover Phantom Liberty-udvidelsen til Cyberpunk 2077, så er det naturligvis det næste The Witcher-spil, Project Polaris, der står i kø som det næste spil.
Men hvornår udkommer det egentlig? I et opfølgende kald med diverse investorer fortalte CEO Adam Kiciński at spillet i hvert fald er tre år fra en eventuelt lancering.
Det ville placere en lancering tidligst i 2025, og sikkert også senere end det, som betyder at efter Phantom Liberty næste år så skal vi altså vente lidt på konkret nyt fra CD Projekt RED.
Hvilket af de nye projekter ser du mest frem til?