Keanu Reeves vil gerne spille Ghost Rider

Den flammende biker er stadig ikke en del af MCU.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2022-10-10

Selvom han nu nærmer sig de 60, så har Keanu Reeves for alvor fundet sin anden ungdom med actionfilm som John Wick og The Matrix Resurrections. Det har også gjort den canadiske skuespiller til et navn, som mange nævner i forbindelse med Marvel Cinematic Universe.

I et interview på talkshowet Jimmy Kimmel Live (via Collider) afslørede Reeves, hvilken rolle han helst kunne tænke sig at spille, hvis han skulle blive en del af det evigt ekspanderende filmunivers.

"10-year-old me would want to — I think he'd probably want to be Ghost Rider," fortalte Reeves og afslørede samtidig, at han meget gerne vil prøve kræfter med en Marvel-film. "It's really cool. I think the way that the Marvel films have developed and what they are is really spectacular, and it would be great to be a part of that."

Ghost Rider er måske den mest prominente af Marvels superhelte, der endnu ikke er blevet en del af MCU. Indtil 2013 ejede Sony filmrettighederne til karakteren, hvilken kastede to film af sig, Ghost Rider (2007) og Ghost Rider: Spirit of Vengeance (2012), begge med Nicolas Cage i hovedrollen som Johnny Blaze.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage