Der har længe været snak om, at Tom Cruise skulle lave en film, hvor dele af den rent faktisk skulle optages i rummet. Covid-19 lagde midlertidigt en dæmper på planerne, men nu virker det til, at filmproducenten Universal rent faktisk vil forsøge at gennemføre projektet.
"Tom Cruise is taking us to space. He's taking the world to space. That's the plan," fortæller bestyrelsesformand for Universal Filmed Entertainment Group Donna Langley til BBC. "We have a great project in development with Tom, that does contemplate him doing just that. Taking a rocket up to the space station and shooting and hopefully being the first civilian to do a spacewalk outside of the space station."
Den planlagte film er resultatet af et samarbejde mellem rumagenturet NASA og Universal, men ellers ved vi ikke meget om, hvad det hele går ud på. Langley fortæller dog, at filmen rent faktisk foregår på jorden, men at karakkerne på et tidspunkt må drage mod rummet "for at redde dagen."
Tom Cruise er blandt andet kendt for intense actionfilm som Mission Impossible og senest Top Gun: Maverick, men den kommende rumfilm vil alligevel tage tingene til et nyt niveau.