Dune: Part Two kommer en smule tidligere end forventet

Der er blevet lidt plads i udgivelseskalenderen efter udskydelsen af Marvel-filmen Blade.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2022-10-13

Selvom der stadig er over et år til lanceringen af Dune: Part Two, har det ikke forhindret producenten Warner Bros. i at rykke en smule rundt i lanceringskalenderen. Den direkte efterfølger til Denis Villeneuves succesfilm fra 2021 står nu til at få global premiere den 3. november 2023 i stedet for den 17. november samme år.

Ifølge The Hollywood Reporter skyldes justeringen, at Marvel har flyttet filmen Blade fra selvsamme dato til den 6. september 2024.

Dune: Part Two er baseret på anden del af Frank Herberts kultroman fra 1965 og indeholder derfor langt hen af vejen det samme cast som den første film med Timothée Chalamet i hovedrollen som Paul Atreides.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage