Meta Quest Pro er blevet annonceret og den er ikke billig

Det nye VR-headset byder på en lang række forbedringer i forhold til Meta Quest 2, men koster også langt mere.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2022-10-12

Meta har officielt løftet sløret for deres kommende Meta Quest Pro headset. For nyligt steg prisen på Meta Quest 2 fra $399 til $499, men det er ingenting mod, hvad det kommende headset koster - du skal nemlig betale hele $1,499 for at eje Metas "most advanced headset yet."

Til gengæld får du så også adgang til en række markante opgraderinger. De officielle specifikationer lover fire gange højere opløsning end Meta Quest 2, et avanceret VR LCD-display med 37% flere pixels-per-tomme samt en kraftig Snapdragon XR2+ processor, der skulle give 50% bedre ydelse.

Meta Quest Pro har endvidere 256 GB opbevaringsplads, 12 GB RAM, og så er der også "real-time expression tracking" - en funktion man kunne tænke sig er lavet med henblik på Metaverse-projekter, hvor man skal interagere med andre digitale repræsentationer af virkelige mennesker.

Meta Quest Pro udkommer den 25. oktober.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage