På trods af at flere spilfirmaer allerede har oplevet deciderede PR-mareridt ved at eksperimentere med NFT, virker Konami stadig meget opsatte på teknologien.
I en ny pressemeddelelse meddeler den japanske udvikler, at de vil rekruttere nye medarbejdere inden for systemudvikling, som skal levere "new experiences such as WEB3 and Metaverse."
Dette inkluderer blandt andet en platform, hvor man kan handle med NFT'er, og platformen skal tilsyneladende være tilknyttet et eller flere spiluniverser:
We have been conducting research and development to incorporate the latest technology into games and contents, and plan to launch a service where players can trade their in-game NFTs (digital items) through a unique distribution platform using blockchain.
NFT'er er unikke digitale genstande (eller rettere tokens) tilknyttet en Blockchain - en slags digital regnskabsbog, hvis transaktioner valideres af et stort netværk af computere. Teknologien har været udsat for en del kritik, særligt siden dens indtog i spilbranchen.