God of War: Ragnarök er utvivlsomt et af årets allermest ventede spil, og lanceringsdatoen, den 9. november, nærmer sig med hastige skridt. I den forbindelse slipper der løbende mere information ud omkring spillet, og senest har vi lært, at Kratos nye eventyr kan foregå ved særdeles høje billedopdateringshastigheder.
Ifølge IGN vil spillet som standard understøtte følgende grafiske valgmuligheder på PS5
Favor Resolution: 4K/30 FPS Locked
Favor Performance: 60 FPS Locked
Har du adgang til en 120hz monitor med HDMI 2.1 understøttelse, vil det dog også være muligt at spille God of War: Ragnarök enten ved låst 40fps eller ved en ulåst framerate, der synkroniserer med 120hz.
Favor Resolution (High Frame Rate On): 4K/40 FPS Locked (HDMI 2.1 required)
Favor Performance (High Frame Rate On): Syncs with 120hz (HDMI 2.1 required)
Selvom Sony har været meget stille omkring PS4-versionen af God of War: Ragnarök, så må det formodes, at spillet her vil køre ved 1080p og 30fps.