The Lord of the Rings: The Fellowship of the Ring kan nu købes som NFT

Warner Bros. lancerer første film i deres WB Movieverse, der tillader handel med NFT'er.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2022-10-24

The Lord of the Rings: The Fellowship of the Ring har været ude utallige år, først på VHS og DVD, for siden også at komme i nyrestaurerede udgaver på Blu-Ray. Fans af Peter Jacksson filmatisering af Tolkiens univers, har derfor haft rig mulighed for at sikre sig et fysisk eksemplar af filmen, men nu kan de også snart sikre sig et unikt digitalt eksemplar af den mere end 20 år gamle film.

Warner Bros. Home Entertainment har i samarbejde med Blockchain-virksomheden Eluvio lanceret "The Lord of the Rings: The Fellowship of the Ring" (Extended Version) Web3 Movie Experience." Filmen bliver den første af slagsen, som er tilgængelig på platformen WB Movieverse, hvor fans kan købe og sælge film NFT'er.

I alt er der 999 kopier af den såkaldte Epic Edition ($100) og 10.000 af Mystery Edition ($30) til salg. Udover adgang til filmens næsten fire timer lange extended cut samt massevis af bonusmateriale, indeholder NFT-versionen et par produktionsskitser, som er unikke til denne version.

Med lanceringen af den polariserende Lord of the Rings: Rings of Power og nu dette NFT-initiativ er den klassiske fantasyserie, for alvor kommet i vælten, og det bliver spændende at se, hvorvidt det noget nonchalant behandling af det ikoniske univers får konsekvenser for licensens fremtid.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage