Yakuza har altid været en meget populær serie i hjemlandet Japan, mens de excentriske spil, der kombinerer hæsblæsende slåskampe med skøre minispil, mere har appelleret til et nichepublikum i Vesten.
Det har dog ændret sig med årene, og som noget nyt bliver fremtidige spil i serien nu udviklet simultant til det nationale og de internationale markeder, hvor spillere uden for Japan førhen skulle vente lang tid oven på den originale lancering.
Ifølge udvikleren Ryu Ga Gotoku Studio skyldes den stigende succes i Vesten blandt andet abonnementsordninger som Xbox Game Pass og PlayStation Plus Premium, der begge har et væld af Yakuza-spil i deres digitale bibliotek.
"In terms of audience, I think the West has especially increased. It's hard to tell if that's thanks to multiplatform or if it's because we changed the genre and protagonist from Yakuza: Like a Dragon as a new series, or both," fortæller executive producer Masayoshi Yokoyama til TwinInfinite. "Personally, I do think subscriptions like Game Pass, allowing people to play the previous games over the years, have contributed largely to the increase in audience."
Det næste Yakuza-spil der rammer vores breddegrader er Like a Dragon: Ishin!, en remake af det Japan-eksklusive Ryū ga Gotoku Ishin!, der foregår i 1860'ernes Japan.