Hideo Kojima er kendt for at blande traditionelt AAA-design med ofte banebrydende, og nytænkende ideer, og skal man tro den kendte spilskaber, forstærker hans næste spil kun den tendens.
I øjeblikket arbejder Kojima Productions med al sandsynlighed på en efterfølger til Death Stranding samt et cloud-baseret spil i samarbejde med Microsoft, og det er efter alt at dømme sidstnævnte projekt Kojima referer til i et nyt interview med den britiske avis The Guardian:
"It's almost like a new medium. If this succeeds, it will turn things around, not just in the game industry, but in the movie industry as well."
Selvom spillet ifølge Kojima selv kan gå hen og blive revolutionerende, så indrømmer han, at der er udfordringer forbundet med at lave et eksperimenterende projekt baseret på ny teknologi:
"You can have successful experiments, but there's a long distance between an experiment and a place where it's something that becomes a part of everyday usage. For the first person, everything is hard. But I want to be the first. I want to keep being the first."