Voldemortskuespiller forsvarer J.K. Rowling

Forfatteren bag Harry Potter forsætter med at være i modvind efter sine udtalelser om transpersoner og kønsidentitet.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2022-10-27

Harry Potter-forfatteren J.K. Rowling har længe været i modvind blandt en stor del af hendes tidligere fanskare, da langt fra alle er enige med hendes synspunkter vedrørende transpersoner og kønsidentitet.

Blandt andet har flere af Harry Potter-filmenes skuespillere såsom Emma Watson og Daniel Radcliffe taget afstand fra Rowling, men nu får milliardærforfatteren hjælp fra en uventet kant.

Det er selveste Voldemort, eller rettere skuespilleren Ralph Fiennes, der portrætterer den onde troldmand i filmene, som kommer Rowling til forsvar og blandt andet kalder angreb på hendes person for "ulækre" og "forfærdende":

"I mean, I can understand a viewpoint that might be angry at what she says about women. But [she's] not some obscene, über-right-wing fascist. It's just a woman saying, 'I'm a woman and I feel I'm a woman and I want to be able to say that I'm a woman.' And I understand where she's coming from. Even though I'm not a woman," fortæller Fiennes til New York Times og fremhæver samtidig de positive budskaber i Rowlings bøger: "J.K. Rowling has written these great books about empowerment, about young children finding themselves as human beings. It's about how you become a better, stronger, more morally centered human being."

Også Jason Isaacs, der spiller Lucius Malfoy i Harry Potter-filmene, har tidligere været ude og, om ikke decideret forsvare Rowlings udtalelser, så i hvert fald forsøge at bløde kritikken en smule op.

Rowlings kontroversielle involvering i kønsdebatten har dog haft en del konsekvenser. Blandt andet har sporten Quidditch skiftet navn, og udviklerne af Hogwarts Legacy har gjort det meget klart, at forfatteren ikke på nogen måde er involveret i udviklingen af deres kommende spil.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage