Rygte: Amazon giver skaberne af The Rings of Power sparket

Serien var allerede inden premieren præget af kontroverser, og det er ikke blevet meget bedre siden da.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2022-10-28

Rygte: Amazon giver skaberne af The Lord of The Rings: The Rings of Power sparket
Serien var allerede inden lancering præget af kontroverser og den lidt sløje kvalitet har ikke gjort det bedre.

Uanset hvordan man vender og drejer det, er det umuligt at konstatere andet, end at The Lord Of The Rings: The Rings Of Power har været en fiasko. Ja, serien har bestemt sine fans (også her på Gamereactor), men hverken modtagelsen fra seere eller kritikere har været tilfredsstillende de massive omkostninger taget i befragtning.

Det er næppe heller gået ubemærket hen hos Amazon Studios, at verdens dyreste serie har underpræsteret. I hvert fald går der nu rygter om, at der vil blive foretaget store ændringer fra sæson to og frem, hvor serieskaberne J.D. Payne og Patrick McKay ser ud til at blive sat i skammekrogen.

Spekulationerne startede allerede under et af de seneste afsnit af Midnights Edge, hvor industriveteranen Chris Gore nævnte, hvad han hørte fra sine kontakter i branchen:

"I heard from someone who has a connect at Amazon that - if you wanna know - that effectively, they're going to be retooling,"

"And [Payne and McKay] are more than likely...they're not gonna be publicly fired, but their role will be reduced."

"Potentially just remaining in the writers room. But my understanding is they're looking for more experienced showrunners."

"Amazon is well aware of the problems. And what they're doing behind the scenes is they're freaking out that this was more of a failure than could have been anticipated."

Lige fra starten af, var det et stort sats at hive så uerfarne serieproducenter ind, men forhåbentlig kan Amazon stadig redde den synkende skue fra at kæntre fuldstændig.

Seriens uheldige start har været markant sammenlignet med den samtidigt udgivne House of the Dragon, en serie, der har haft stor succes i modsætning til Rings of Power, der i skrivende stund kun har brugervurderinger på 39% på Rotten Tomatoes og 2,5 på Metacritic.

Hvilke ændringer tror du, Amazon skal foretage for at få Rings of Power på ret køl, og hvad syntes du om den første sæson?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage