I sidste uge blev et projekt fra Bungie afsløret i forbindelse med en retssag. Bungie kommenterede på deres hjemmeside lidt tørt med: "Well, that just happened..."
Spillet var Destiny. Vi skal dog nok ikke forvente at få noget at se fra Destiny på E3. Bungie skriver nemlig selv, at de ikke er klar til at vise mere lige nu, men at de kan fortælle, at de arbejder hårdt på at skabe deres nye univers, og at de næsten ikke kan vente med at kunne vise det til os. Og det er jo fint.
Det her bringer mig til ugens spørgsmål: er det ikke fjollet med alle de her hemmeligheder. Eller nærmere gør embargoer os og jer nogle tjenester?
Lad os tage et eksempel fra den virkelige verden, hvor navnene og især datoer er ændret for at beskytte de uskyldige og os.
For tre måneder siden (!) havde vi en ansat på besøg for at dække et nyt spil. Lad os bare kalde det Mystico hos udvikleren Zulub. Sådan her ser vores arbejdsgang ud: Vi får lov at spille spillet, vi modtager art, skærmbilleder og meget mere. Vi må til gengæld ikke fortælle om det før det 28 maj. Til gengæld dukker der så materiale op på nettet inden da. Det må vi ikke viderebringe, da vi kontraktligt skal holde produktet hemmeligt. Vi må godt rapportere om lækagen, men vi må ikke eksempelvis viderebringe billeder eller andet.
Det kan til dels forsvares med et ønske om at holde sig til den oprindelige plan, selvom slutresultatet er grotesk. Nu kommer det sjove så. Selv i Gamereactor-netværket får vi tre forskellige datoer for hvornår vi må fortælle om Mystico.
Den 1. juni har vi et iPad-magasin ude. Men vores udenlandske kollegaer i Gamereactor-netværket får nu at vide, at de ikke må snakke om spillet før d. 12. juni. På nuværende tidspunkt har jeg 40 billeder fra spillet. Men disse må kun bruges til print. Vi afventer stadig online-billeder dagen inden denne titel skal gå online. vi har 20 i vores online database, som alle allerede kan se. Jeg dropper at holde fri for at holde øje med min mail. Alt sammen fordi det skal være så fantastisk hemmeligt. Amerikanske Gamemisformer har allerede bragt det meste info også online.
Jeg har nu brugt omkring 14 arbejdstimer alene på denne sag uden at være ham der skriver artiklen. Da jeg endelig modtager billeder til online, får jeg ET.
Det vil sige at ikke alene må vi droppe planerne om at bringe artiklen i iPad-magasinet. Vi må også se os overhalet af amerikanerne, selvom vi så det samme dag som dem, for flere måneder siden. Billedet vi modtager har vi allerede (+19 andre). Og online skal vores kollegaer vente næsten to uger med at viderebringe oplysninger, som alle og enhver med et tryk på Gamereactor.dk kan læse.
I mellemtiden kan vi se at et andet udenlandsk medie har lækket hele historien.
Sådan skaber man hype.
Det er kvalmt og det tjener ingen og slet ikke jer. I dette tilfælde ikke engang udgiveren, der nu må se flere lande droppe den store dækning. For hvorfor skulle de være interesserede i at skrive om produktet mere end to uger efter at alle andre har kunnet læse om det på nettet?
Det er som om at alverdens PR-folk og firmaer ikke har forstået princippet med internettet. Man kan rent faktisk bare læse hvad andre lande skriver, og med google translate stort set endda på ens eget sprog. Kom nu ind i kampen.
Her er mit simple spørgsmål til jer. Elsker I af få drypvise opdateringer. Er PR-branchen blevet for udspekulerede. Er dette galskab. Eller er der fornuft bag?