Noget uventet er Ikea nu blevet involveret i spilindustrien. Eller rettere sagt, de forsøger at undgå at blive det.
Sagen drejer sig om, indiespillet The Store is Closed. Co-op horrorspillet bliver udviklet af Jacob Shaw og er i øjeblikket i den sidste fase af en meget succesfuld Kickstarter-kampagne, der i skrivende stund har indtjent 457.051 kr. ud fra en målsætning på 86.691 kr.
Spillet beskrives som "being set in an infinite furniture store," men ifølge Ikea er der ikke blot tale om en hvilken som helst butik. Den svenske møbelgigant mener, at spiludvikleren har baseret sit spil på Ikea-brandet og deres butikker, og derfor har de nu gennem advokatbureauet Fross Zelnick truet med at gå rettens vej, hvis ikke Shaw fjender sine referencer inden for de næste ti dage. Det rapporterer Kotaku.
"Your game uses a blue and yellow sign with a Scandinavian name on the store, a blue box-like building, yellow vertical stiped shirts identical to those worn by IKEA personnel, a gray path on the floor, furniture that looks like IKEA furniture, and product signage that looks like IKEA signage. All the foregoing immediately suggest that the game takes place in an IKEA store," lyder det i brevet fra advokaterne.
Umiddelbart ligner det mest af alt et forsøg på at intimidere spiludvikleren, da parodiversioner af kendte butikker som McDonalds, Toy "R" Us, Blockbuster og mange andre ofte optræder i både spil og film. Men tiden må vise, hvad det bliver til, og umiddelbart ærgrer udvikleren sig næppe heller over al den ekstra opmærksomhed, som sagen giver.
<bild></bild>