Capcom vil være hurtigere

Udviklingstiden skal forkortes
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2012-05-24

De fleste af os har hørt om hvordan spiludvikling i dag koster alt for mange penge, hvilket ikke mindst skyldes at det ganske simpelt tager lang tid at sikre at kvaliteten er i top. Alligevel mener Capcoms CEO Kenzo Tsujimoto at det er muligt at skære ned på udviklingstiden, hvilket han har fortalt til Gamespot, er et mål for den japanske gigant i fremtiden.

Således mener Tsujimoto at det skal være muligt at skære udviklingstiden fra de typiske 3 til 4 år ned til 2½ år, hvilket han godt er klar over vil koste penge, men mener er nødvendigt for at være tids-relevant.

Lost Planet 3 skulle således være udviklet på godt 2½ år, mens det kommende DMC Devil May Cry til gengæld har været 5 år i støbeskeen, fordi man først skulle finde en værdig udvikler.

Hvad siger I, er dette vejen frem for branchen?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage