Starhawk - praktikantanmeldelse

Kommenter og vind biftur
Tekst: Mikkel Amondsen Dalsgaard & Julius Sønderhave - praktikanter
Publiceret 2012-05-24

Vores praktikanter har slået sig sammen om at anmelde Starhawk. Hvis du kommenterer er du med i konkurrencen om Prometheus biografbilletter til dig og en ven!

Starhawk er nu ude, efter fem års ventetid fra det tidligere Warhawk. Er det værd at købe? Læs med.

Fra himlen falder en tungt bevæbnet bunker ned med et kæmpe brag, og i horisonten kommer blå mutanter løbende gennem sandet i byen White Sands. Skuddene flyver om ørerne på Emmet, i hans forsøg på at beskytte den livsgivende Rift-kilde.

Vi starter med singleplayer-mode. Hvor vi bliver mødt af en fortælling om Rift Energy. Denne energi er livsvigtig og udvindes i miner. I minerne er mennesker blevet udsat for direkte kontakt med Rift Energy, og det har transformeret samtlige minearbejdere om til mutantlignende væsner, kaldet de udstødte. I singleplayer angriber de udstødte som bølger, og skaber et kæmpe kaos med deres maskinpistoler og bazookaer. Du spiller som personen Emmet som er gunslinger og kæmper for at beskytte byen White sands. Det er en opgave han har fået tildelt, selvom han tidligere var blevet udvist fra planeten.

Første gang vi sætter fødderne på planeten Dust, bliver vi præsenteret for en lækker grafik. Farverne er rigtig flotte, og universet er helt sit eget. Der er kun mindre fejl, som at ens våben stikker ud af dørene.

Lyden er fantastisk, og præger virkelig spillet positivt. Dybe og høje lyde af eksplosioner og laser er en fornøjelse at høre. Kun i starten af kampagnen, er der en scene hvor de såkaldte Hawks, der både er dødelige maskiner på land, og i luften, kommer flyvene indover Emmet. Der halter lyden meget, og det lyder som mand der puster, på en kort løbetur ned til bageren.

Men efter en times singleplayer, går det op for os at historien er elendig. Men det er fordi at de har lagt vægt på en anden ting, multiplayer-delen.

I multiplayer går det rigtigt op for os, hvad vi skulle bruge kampagnen til. Kampagnen har været en tutorial, til at kunne klare sig godt online. Det tidligere spil Warhawk, blev også kendt som et spil med fantastiske online muligheder. Nu har Lightbox og SCE videreudviklet multiplayeren, og har leveret os op til 32 spillere på en server, i fire forskellige gamemodes: Team Death Match, Death Match, Zones og Capture the Flag.

Online-delen er ikke baseret på små baner, hvor du render rundt og skyder på hinanden som Call of Duty. Starhawk har sin helt egen stil af baner. Du selv skal bygge et forsvars system. Det gør at det er svært at blive træt af de fem forskellige baner, fordi hver eneste gang du kommer ind i et nyt spil, ændrer banen sig. Der er dog også ulemper ved dette byggeri, ofte sker det at der bliver et vildt kaos. I vores første spil online, oplevede vi noget gevaldigt irriterende, der er ikke nogen spawnprotection. Så hvergang vi spawnede ud af vores spawnshield, (det er en lille dåse du bliver skudt ned fra himlen i når du spawner) angreb det modsatte hold med fem Hawks. Vi havde ingen mulighed for at forsvare os, og deres spawntrap resulterede i, at vi gik ud. Det er faktisk den eneste ulempe, og det sker kun hvis man spiller med yderst dygtige spillere eller med et forfærdeligt hold.

Alt i alt syntes vi, at det er et fremragende spil med mange fantastiske muligheder for at spille online, vi syntes det er et af de bedste spil at spille online på PlayStation 3.

Kampangnen er ringe og efter vores mening, ville det være spild af penge, at købe Starhawk kun for at spille singleplayer. Men hvis du er en stærk online-spiller, er det et fantastisk spil. Med muligheden for at spille 32 online, er det tæt på at være det perfekte spil at spille med vennerne.
<bild></bild>
8/10

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage