4K er efterhånden blevet standard på tv-markedet, men producenter er naturligvis allerede i fuld gang med at introducere et hav af 8K-modeller. De er fortsat meget dyre, men det var 4K også i starten, og de nye konsoller kan eksempelvis, i teorien, outputte i 8K via HDMI 2.1.
Men den her udvikling står nu til for alvor at blive bremset. "The 8K Association", en organisation bestående af producenter der designer og fremstille 8K-paneler, advarer om at nye EU-regler kunne vise sig at være dødsstødet for 8K-fjernsyn.
FlatpanelsHD skriver at der kommer nye regler for hvor meget strøm et produkt som et fjernsyn må trække, og derfor kunne samtlige 8K-fjernsyn gå hen og blive bandlyst i de fleste europæiske lande.
Der er blevet lavet en video om emnet, som du kan se herunder.
<social>https://www.youtube.com/watch?v=KV5pFT4u0uA</social>