Flere Marvel-fans løber nu angiveligt ind i "franchise fatigue"

Er du også træt af MCU-projekter?
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-11-22

Nu vidner omsætningen fra blandt andet Black Panther: Wakanda Forever og Doctor Strange in the Multiverse of Madness stadig om et filmunivers i bedste helbred, men noget kunne tyde på at metaltrætheden er ved at sætte ind blandt en voksende portion af MCU-fans.

Fandom har, via Thanks Variety, udgivet en gigantisk rundspørge baseret på 5000 adspurgte på mellem 13 og 54 år. De sider desuden at de har såkaldt "propietary insight" baseret på deres over 300 millioner aktive månedlige brugere og 250.000 forskellige wiki'er online.

Deres rundspørge afslører at en tredjedel af de adspurgte, 36%, er løbet ind i såkaldt "franchise fatigue" når det gælder Marvel. Dog viser rundspørgen også at Marvel-fans generelt konsumerer alle tv-serier og film for at bibeholde det samme narrative billede.

DC Comics-fans derimod vurderer på enkelt basis om hvorvidt de ønsker at se en film, eller en tv-serier, og det afhænger ofte af faktorer som visuel stil, instruktørvalg eller hvilken superhelt der er tale om. Kun 20% af DC-fans føler samme franchise fatigue.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage