Golden Joystics Award er den største prisuddeling, hvor fansene for lov til selv at præmiere deres favorittitler fra året der gik. I år fejrede prisuddelingen 40-års jubilæum, og det blev med Elden Ring som den helt store vinder.
Det dystre rollespil vandt hovedprisen "Ultimate Game of the Year," og udvikleren FromSoftware blev endda kåret til årets studie. Elden Ring vandt også priserne for bedste visuelle design og bedste multiplayer.
Selvom de fleste priser baseres på afstemninger blandt fans, så er der også tre kategorier, der afgøres af et panel. Der var dog ikke den store forskel her, da også kritikerne valgte Elden Ring som årets spil.
Bedste Nintendo-spil blev Pokémon Legends: Arceus, Stray vandt bedste PlayStation-spil, og Grounded tog den tilsvarende titel på Xbox. Det hører dog med til historien, at eksempelvis God of War: Ragnarök og Pentiment udkom for sent til at komme i betragtning.
Se alle vinderne herunder.
Udvalgt af fans:
Best Storytelling - Horizon Forbidden West
Still Playing Award - Genshin Impact
Best Visual Design - Elden Ring
Studio of the Year- FromSoftware
Best Game Expansion - Cuphead: The Delicious Last Course
Best Early Access Launch - Slime Rancher 2
Best Indie Game - Cult of the Lamb
Best Multiplayer Game - Elden Ring
Best Audio - Metal: Hellsinger
Best Game Trailer - Goat Simulator 3 Announcement Trailer
Best Game Community - Final Fantasy 14
Best Gaming Hardware - Steam Deck
Nintendo Game of the Year - Pokemon Legends Arceus
PC Game of the Year - Return to Monkey Island
PlayStation Game of the Year - Stray
Xbox Game of the Year - Grounded
Most Wanted Game - Legend of Zelda: Tears of the Kingdom
Ultimate Game of the Year - Elden Ring
Kritikernes valg:
Breakthrough Award - Vampire Survivors
Critics' Choice Award - Elden Ring
Best Performer - Manon Gage (Marissa Marcel, Immortality)