Alt indhold i The Callisto Protocols sæsonkort er dugfriskt forsikrer spillets instruktør

Nye dødsanimationer i sæsonkortet har startet spekulation omkring, hvorvidt de er blevet fjernet fra standardversionen.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2022-11-25

I går kom det frem, at The Callisto Protocol vil indeholde flere nye brutale dødsanimationer, hvis du køber spillets sæsonkort. Det har fået flere til at spekulere i, om animationerne allerede er færdiglavede og inkluderet i spillet, mens "låst" bag en betalingsmur.

Nu reagerer spillets game director Glen A. Schofield på Twitter, hvor han afviser, at det er tilfældet. Arbejdet på animationerne er ifølge Schofield endnu ikke påbegyndt, og at Striking Distance overhovedet laver flere af slagsen, skyldes stor efterspørgsel fra fans.

<social>https://twitter.com/GlenSchofield/status/1595513458618818560</social>

Udover nye dødsanimationer vil der i sæsonkortet også inkluderes nye spildele og en udvidelse af spillets historie. The Callisto Protocol udkommer den 2. december.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage