Både den engelske, og nu også den amerikanske, konkurrencemyndighed står til at udfordre Microsofts planlagte køb af Activision Blizzard, og noget kunne begynde at tyde på, at det bliver svært for handlen at gå igennem.
Det skyldes uden tvivl delvist pres fra PlayStation-chef Jim Ryan, der i månedsvis har pointeret hvordan særligt tabet af Call of Duty-serien på deres platform (noget som Xbox ellers blankt afviser) ville være katastrofalt for deres konkurrenceevne.
Men er det her fokus på Call of Duty, og PlayStations eget indkøb af eksklusiver fra eksempelvis Square Enix direkte vildledende overfor lovgivere? Det mener Ryan ikke selv. I et interview med New York Times siger han dette:
"[Microsoft is] a tech giant with a long history of dominating industries. It is highly likely that the choices gamers have today will disappear if this deal goes ahead."
Hvad tænker du om Ryans ageren?