Det er så sandelig ikke alle film der rammer det globale "Box Office" der kan blive et hit. Det gør sig i hvert fald så sandelig gældende for Disney-animationsfilmen Strange World, der er udkommet efter adskillige års udvikling.
Som Yahoo Finance kan slå fast hentede filmen "bare" $27,8 millioner ind over den fem dage lange Thanksgiving weekend, og det er til trods for at den har kostet i hvert fald $150 millioner at lave, og det er foruden markedsføring.
Dette kommer i slipstrømmen af Lightyear, der ligeledes ikke formåede at omsætte for det Disney havde håbet. Det lader til at være blevet sværere for de her store animationsfilm at nå succes, og produktionsbudgetterne er så sandelig ikke blevet mindre.
Har du set den?