Masser af nye spil hos Microsoft

Capcom, EA og Ubisoft viser nyt
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-05-30

I går aftes twittede tv-værten Geoff Keighley lidt om hvad vi kan forvente os fra Microsofts E3-pressekonference. Udover deres egne spil vil der også være en hel del annonceringer af tredjepartstitler.

Keighley nævner specifikt, at det blandt andet handler om Capcom, EA Sports, Harmonix, Square Enix, THQ og Ubisoft, der alle vil vise nyt, men hvilke spil der er tale om ved vi ikke, og vi har heller intet bud på om det handler om eksklusive spil eller titler, der får en form for eksklusivt DLC.

Dead Rising 3, Dance Central 3, Homefront 2 eller måske Splinter Cell 6? Værsgo at spekulere!

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage