Efter et fact sheet for den rygtede Battlefield Premium-tjeneste er lækket, har EA bekræftet over for Joystiq at tjenesten er på vej. Udgiveren er dog varsom med detaljerne indtil videre, men siger at de vil kunne findes på <a href="http://www.battlefield.com</a>Battlefield.com</a> den 4. juni.
Det lækkede fact sheet har dog rigeligt med detaljer, og nævner blandt andet at Premium-medlemskab giver adgang til alle DLC-pakker til spillet, og det endda to uger før de udkommer. Premium-medlemmer vil også få adgang til eksklusive dobbelt-xp-weekender, andre events, strategiguides og en stribe kosmetiske tilføjelser såsom dogtags, camouflage og en ny kniv.