Gunn og Safran er færdige med deres samlede DC-filmplan og afslører film med yngre Superman

De kommer til at løfte hele sløret i løbet af det nye år.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-12-16

I løbet af de sidste to måneder har vi ventet spændt på at James Gunn og Peter Safran ville afsløre deres samlede Kevin Feige-lignende plan for et helt nyt DC-filmunivers, et der vil være mere sammenhængende end tidligere.

Den plan lader nu til at være helt færdig, og selvom at vi tilsyneladende skal vente til det nye år for at lære mere om hvad der kommer til at foregå, og hvem der spiller hvem, så har de dog løftet sløret for én film.

<social>https://twitter.com/JamesGunn/status/1603205518113140737</social>
<social>https://twitter.com/JamesGunn/status/1603205520252289024</social>

Som Gunn afslører her er det en yngre Superman de opererer med, så derfor er det ikke Henry Cavill der spiller karakteren. Dog siger Gunn også at der ikke er tale om en såkaldt "origin story".

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage