EA har nu kunne forudse fire VM-vindere i træk via FIFA

Argentina tog på dramatisk vis sejren i går eftermiddags.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-12-19

I går blev VM i Qatar afsluttet på dramatisk vis, hvor Argentina slog Frankrig efter et hæsblæsende opgør, der endte i straffesparkskonkurrence efter et resultat på 3-3.

Men hvis du har fulgt med så kommer det her dog ikke som nogen overraskelse. Som du sikkert husker, så gør EA et stort nummer ud af at bruge FIFA-spillene som en måde at forudse det endelige VM-resultat. Før dette VM havde de ramt plet tre gange i træk - og nu er det så fjerde gang.

Som de har skrevet ramte de plet med at placere Argentina øverst på podiet, som kommer efter at de forudså sejre til Frankrig i 2018, Tyskland i 2014 og Spanien i 2010.

De forudså også at Messi ville vinde Tre Golden Ball for at være den bedste spiller, og at Emiliano Martinez ville vinde The Golden Glove for at være den bedste målmand, i øvrigt.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage