Det har længe været debatteret hvor svært, eller hvor let, det skal være for udviklere at udgive spil på Steam, og for en del år siden overgik Valve til Steam Direct-modellen, hvor man stort set uden retningslinjer kan publicere hvad man vil på platformen.
Derfor bliver den skyllet over med såkaldte "asset flips" bestående af prædesignede grafiske aktiver lavet af andre, men også ret stødende indhold. I et åbent brev til Valve-chef Gabe Newell spørger Senator for New Hampshire, Maggie Hassan, hvordan det kan være at der er så meget stødende indhold, deriblandt masser af indhold med neonazistiske temaer:
"Steam has a significant presence of users displaying and espousing neo-Nazi, extremist, racial supremacist, misogynistic, and other hateful sentiments. [Steam owner] Valve should be taking steps to prevent harmful content, especially given the relationship between online comments and violence in the offline world."
Blandt andet James Stephanie Sterling, samt et hav af andre kritikere, har peget på Valves manglende retningslinjer og løse regulering af Steams indhold som værende et problem i årevis.