Atari står til at stoppe produktionen af VCS-konsollen

Den er gal igen for Atari.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-12-24

Produktionen, markedsføringen og lanceringen af Atari VCS-konsollen har været suspekt for at sige det mildt, men i sidste ende landede den på markedet. Men siden da er salget faldet ret stødt, så nu ser det ud som om at Atari, igen, skal redesigne deres hardware-strategi.

I en rapport fra Tom's Hardware fremgår det nemligt, at salget i det her finansår er faldet med 92% sammenlignet med sidste år.

Her taler vi specifikt om hardware, eftersom software-salget er faldet med "bare" 27% i samme periode. Angiveligt har dette ledt til en igangværende "restructuring" af deres hardware-forretning, noget de har gjort adskillige gange før.

Det forventes at VCS-konsollen nedlægges, og lige nu kan den eksempelvis ikke findes hos hverken Amazon eller Target, ifølge WCCFTech.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage