Det er næppe en overraskelse for mange, men Nvidia har afsløret nye bærbare computere med RTX 40-grafikkort til CES.
Der skulle være tale om særdeles mærkbare forbedringer i ydelsen, drevet af Ada Lovelace-platformen.
Man kan se de nye kort hos Nvidia og det går fra et 4050 til et 4090, hvilket både er første gang i laptops, men også indikerer at vi nok får flere kort der ydelsesmæssigt ligger under hvad der lige nu er på markedet for stationære computere.
8. februar kommer de første maskiner på markedet med RTX 4080- og 4090-kort, og ikke overraskende er prisen over 15.000 kroner.
De billigere udgaver kommer 22. februar med startpriser omkring 7.000 kroner.