Skylanders-serien gik for alvor i dvale for en del år siden, og sidenhen har vi ikke hørt noget som helst om et comeback. Men det kan være at det endelig er ved at komme på tale igen.
Insider Gaming kan nemlig rapportere, at Activision for nylig har sendt en rundspørge rundt, hvor de direkte spørger ind til en slags samling af forskellige Skylanders-oplevelser i én, og et muligt comeback til det univers generelt.
Ifølge det her rygte vil det nye spil slet ikke kræve det fysiske legetøj, og de bruger specifikt ordet "compilation", der muligvis henviser til remaster-versioner, snarere end nye spil.
Synes du det giver mening at bringe serien tilbage?