Penny Arcade Adventures får dato

Det tredje kapitel er snart klar
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2012-06-04

Så er der heldigvis ikke længe til vi kan få afsluttet Penny Arcade-spiltrilogien, for det tredje afsnit har lige fået en udgivelsesdato der hedder den 10 . juli.

Hvis du har spillet de to tidligere kapitler og forventer mere af det samme, bør du være klar på lidt af en overraskelse. Selvom den stadig står på eventyr og masser af humor, er udvikleren denne gang en anden. I stedet er det nu Zeboyd Games, udvikleren bag det glimrende Cthulhu Saves the World, der har taget sig af arbejdet, og det betyder gammeldags pixel-grafik (af den knasende lækre slags) og et mere sparsomt budget - vi kan ikke vente!

Prisen på eventyret bliver meget beskeden, og hvis du vælger at købe det på Steam må du derfor slippe med $4.99 (ca. 30kr), mens Xbox Live-ejere kan nøjes med 400 Microsoft Points.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage