Selvom at studiet Skybox Labs har hjulpet med på udviklingen af en række ret centrale Xbox-spil, såsom Halo Infinite og Minecraft, så ejer Microsoft dem faktisk ikke. Derfor har det kunne lade sig gøre, at de nu er blevet købt af kinesiske NetEase.
Lige nu hjælper de eksempelvis Microsoft med Halo Infinite, og Bethesda med Fallout 76, og noget tyder på at de vil blive ved med at være støttestudie fremadrettet. I en meddelelse til VGC står der følgende:
"We have built a team of talented individuals who are passionate and creative, and by joining NetEase Games, we will also be able to accelerate our plans to pursue new creative opportunities, and enjoy access to world-class operational resources and the full breadth and depth of NetEase's services so we can scale faster in Canada."
Så det lader ikke til at deres operative fokus vil ændre sig, selv med nyt lederskab. Dette er bare endnu et led i NetEases aggressive ekspandering.