Saudi-Arabien har netop forøget deres andel af Nintendo

De er blandt virksomhedens allerstørste investorer.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-01-15

Som du sikkert allerede ved, så har Saudi-Arabien, via en række fonde (deriblandt Public Investment Fund) investeret mange, mange milliarder i udenlandske virksomheder for at sikre et økonomisk grundlag efter landet en dag løber tør for den olie, som er så kritisk for landets økonomi i dag.

Tilbage i maj 2022 købte de, med kronprins Mohammed Bin Salman i spidsen, sig ind i Nintendo med en aktieandel på 5.01%. Allerede dengang blev de en af de vigtigste investorer hos Nintendo, men nu har de forøget deres andel.

Som Reuters skriver har de forøget deres andel til 6.07%. Nintendo påstod dengang at de slet ikke vidste at Saudi-Arabien havde investeret så meget, og at de første lærte om udviklingen gennem nyhedsmedierne. De har ikke kommenteret på den her forøgelse endnu.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage