Det går ikke særlig godt for Ubisoft for tiden. Deres spil bliver konstant forsinkede, de seneste centrale lanceringer har ikke mødt interne forventninger og de døjer stadig med klager om chikane og ringe arbejdsforhold, noget som ledelsen tilsyneladende ikke rigtig har gjort noget ved.
Efter den seneste runde forsinkelser, der skubbede Skull and Bones for sjette gang, slog CEO Yves Guillemot fast, at det er op til de ansatte at levere til tiden, og uden at overskride diverse budgetter. Det får han nu masser af kritik for, for de ansatte opponerer imod at få skylden for virksomhedens tilstand.
Den store fagforening, Solidaires Informatique, har indkaldt til strejke blandt Ubisoft-medarbejdere d. 27 januar, og skriver følgende:
"According to Guillemot: The Ball is in our court (but the money stays in his pocket). In his latest statement, Mr. Guillemot announces a worrying future for Ubisoft. If the request to employees to be 'especially careful and strategic with your spending' is ironic considering the company's editorial strategy of the last few years, it is not funny. When Mr. Guillemot speaks of 'attrition' and 'organizational adjustments', it means: staff reductions, discreet studio closures, salary cuts, disguised layoffs, etc. On several occasions, Mr. Guillemot is trying to shift the blame (once again) onto the employees; he expects us to be mobilized, to 'give it our all', to be 'as efficient and lean as possible'. These words mean something: overtime, managerial pressure, burnout, etc. Mr. Guillemot asks a lot from his employees, but without any compensation."
Dette gælder for de ansatte hos Ubisoft i Paris. De kræver desuden nogle ret signifikante løft af deres arbejdesforhold, såsom lønstigninger på 10%, en arbejdsuge på fire dage og meget mere.