EU vil endnu en gang forsøge at slå ned på Loot Boxes i spil

De må dog siges at være en kende sent på den, ikke?
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-01-20

Efter en rapport fra MEP Adriana Maldonado López har Europa Parlamentet med et overvældende flertal stemt for at indføre nye, standardiserede regler, der giver spillerne større beskyttelse mod loot box-mekanikken, og andre køb i spillet.

I rapporten mener man, at der ikke bliver gjort nok for at beskytte forbrugerne mod undergravende pengeudnyttelsesmetoder i spil. Ifølge López fremhæver rapporten "de positive aspekter af denne banebrydende industri, men også de sociale risici, som vi skal være opmærksomme på, eksempelvis spillets indvirkning på den mentale sundhed." Dette er noget, der især kan påvirke yngre spillere.

Tidligere er der blevet opfordret til at forbyde loot boxes og lignende mekanismer eller i det mindste at indføre aldersbegrænsninger for de spil, der bruger dem. En stor del af spilindustrien er imidlertid gået over til et battle pass-system nu, som tager dine penge uden at involvere hasardspil.

Der er nogle spil, der stadig holder fast i loot boxes, eksempelvis CS:GO, men selv om denne rapport fører til en stramning af dem, kan det for de fleste spillere være et skridt, der er taget for sent. Ud over at kritisere brugen af disse mekanismer i spil, roser rapporten også spil for deres værdi for uddannelse og for mental sundhed, så det er ikke kun dystre ting.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage