Nintendo holder deres traditionelle E3-pressekonference i morgen aften, og de tog tidligt hul på messen i går aftes, men det er åbenbart ikke nok for den japanske gigant. De sender nemlig endnu et show klokken 03 tidligt torsdag morgen dansk tid, der er dedikeret til Nintendo 3DS.
Årsagen er tilsyneladende, at pressemødet i morgen kommer til at handle næsten udelukkende om Wii U. Men 3DS'en skal altså ikke forsømmes af den grund.
Showet er planlagt til at vare en time, og vil blive streamet via Nintendos E3-side.